
Et spændende og anderledes lejrskoleophold i SKÆRBÆK Fritidscenter
- et center og et område med mange aktivitetsmuligheder.
Et lejrskoleophold hos os giver jer mulighed for at kombinere det sjove, det spændende og det lærerige.
Vi ligger i et område tæt på mange udflugtsmuligheder. Der er både mulighed for ture med fokus på kultur og historie som f.eks. Hjemsted oldtidspark i Skærbæk eller Ribe by og domkirke, ture med store naturoplevelser som Vadehavscenteret og sælsafari eller måske bare en tur fuld af sjov og spænding i Skærbæk Gokart Center.
Under Forslag til ugeprogram og attraktioner kan I blive inspireret og finde informationer om flere udflugtsmål.
Skærbæk Fritidscenter er også en oplevelse i sig selv. I bliver indkvarteret i nye feriehuse og centeret byder på et væld af aktiviteter, både ude og inde. Desuden får I gratis entre til svømmehallen 1 gang dagligt under jeres ophold.






